Debatindlæg

Det er klogt at støtte vindmøller

Støtte til vindmølleudbygning er på sigt den billigste vej til at nå EU's klimamål 

KRONIK - Man hører af og til i den danske klimadebat, at det ikke giver mening at give offentlig støtte til vedvarende energi som f.eks. vindmøller. Argumentet er, at færre CO2-udledninger fra den danske energisektor blot medfører en tilsvarende stigning i udledningerne i andre dele af EU.

Det skyldes EU's CO2-kvotesystem, som giver de omfattede virksomheder mulighed for at handle med rettigheden til at udlede CO2.

Hvis danske virksomheder mindsker deres CO2-udslip, kan de sælge CO2-kvoter til andre virksomheder i EU, som så kan øge deres udslip tilsvarende. Derfor betragter nogle det som spild af skatteydernes penge, når Danmark giver offentlige tilskud til produktion af strøm fra vindmøller.

Klimarådet har netop offentliggjort rapporten "Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik". Her analyseres problemstillingen, og Klimarådet vurderer, at det faktisk giver mening at fastholde en vis offentlig støtte til vedvarende energi, så længe kvoteprisen er så lav.

Kvoter hjælper omstillingen

EU har en målsætning om, at den samlede udledning af drivhusgasser i 2050 skal være reduceret med 80-95 pct. I Danmark er denne målsætning udmøntet i klimaloven fra 2014, som fastslår, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund.

EU's medlemslande har indtil videre lagt sig fast på, at udslippet af drivhusgasser i EU over den 40-årige periode fra 1990 til 2030 skal reduceres med 40 pct. Det efterlader kun 20 år til at nå resten af reduktionen op til de 80-95 pct. Der skal altså ske en kraftig stigning i reduktionstempoet efter 2030, og det kan gøre omstillingen dyrere end nødvendigt.

Kvotesystemet er et af midlerne til at opfylde 2050-målsætningen på en omkostningseffektiv måde. Systemet sikrer i princippet, at CO2-reduktioner inden for kvotesektoren sker der, hvor det er billigst.

Mætning i kvoteefterspørgsel

Det samlede antal CO2-kvoter i systemet er politisk bestemt og lægger et loft over, hvor meget CO2 der samlet set kan udledes fra den kvoteomfattede sektor i EU. Men den økonomiske afmatning efter finanskrisen har reduceret efterspørgslen efter fossile brændsler betydeligt. Udledningen af CO2 har derfor været langt lavere end udbuddet af kvoter.

Konsekvensen er, at en dansk omlægning fra fossile brændsler til vedvarende energi ikke umiddelbart giver en tilsvarende forøgelse af CO2-udslippet i andre dele af EU. Der er simpelthen rigeligt med kvoter at tage af.

Konsekvensen er, at en dansk omlægning fra fossile brændsler til vedvarende energi ikke umiddelbart giver en tilsvarende forøgelse af CO2-udslippet i andre dele af EU. Der er simpelthen rigeligt med kvoter at tage af.

En CO2-kvote koster i dag ca. 8 euro pr. ton. Det er langt lavere end den kvotepris, som politikerne forventede, da kvotesystemet blev søsat. Den lave pris afspejler, at markedet ikke forventer, at kvoteloftet fremover bliver en særligt snærende begrænsning på CO2-udledningerne.

Hvis kvoteprisen kommer op på et langt højere niveau end i dag, vil EU's kvotesystem kunne bidrage væsentligt til omstillingen. Men når der ikke kan skabes enighed i EU om en mærkbar indskrænkning af CO2-kvoteudbuddet her og nu, kunne det tyde på, at der reelt ikke er politisk vilje til at bruge en høj pris på CO2 som det primære instrument i klimapolitikken.

Behov for vindmøllestøtte

Så længe kvoteprisen forbliver på det nuværende, lave niveau, vil der være behov for en vis støtte til vedvarende energi for at sikre en realistisk mulighed for at opfylde 2050-målsætningen.

Støtten vil kunne nedtrappes i takt med, at de grønne teknologier som f.eks. havvindmøller og solceller bliver mere konkurrencedygtige.

Man kan indvende, at hvis EU-landene ikke gav offentlig støtte til vedvarende energi, ville kvoteprisen være højere og dermed gøre grønne energiteknologier mere konkurrencedygtige.

Men med de nuværende lave priser på kul og olie ville det dog næppe være nok til at sikre en fortsat omstilling til vedvarende energi. Dertil kommer, at den primære årsag til den lave kvotepris utvivlsomt er den økonomiske afmatning oven på finanskrisen.

Kvotesystemet kan blive et vigtigt værktøj i klimapolitikken, hvis kvoteprisen kommer op på et langt højere og mere stabilt niveau. Men hvis vi udelukkende lader omstillingen i den kvoteomfattede sektor drives af kvotesystemet, risikerer vi at komme for sent i gang. Klimarådet anbefaler derfor i sin rapport at fastholde eller øge udbygningstakten for vedvarende energi – også selvom det indebærer behov for offentlig støtte i en periode.