Fremtidens vedvarende energi

Offentliggjort den 12. december 2017

For at kunne lykkes med en effektiv og billig omstilling til et samfund med meget lave udledninger i 2050 er det afgørende med en ambitiøs energiaftale, der indeholder klare klimamål på vejen frem mod det langsigtede mål. I denne analyse samles Klimarådets anbefalinger til det kommende energiforlig, der skal dække perioden fra 2020.

I begyndelsen af 2018 forventes regeringens udspil til et energiforlig. En kommende energiaftale vil sætte retning og tempo for den grønne omstilling i det næste årti, og det er derfor vigtigt, at Folketinget i forbindelse med de kommende forhandlinger overvejer en række centrale spørgsmål. I Klimarådets analyse Fremtidens vedvarende energi – 5 centrale pointer om mål, udbygning og støtte i en kommende energiaftale samles Klimarådets anbefalinger til den kommende energiaftale. 

Energiforbruget står for omtrent 70 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, og det er afgørende, at en kommende energiaftale medvirker til at nedbringe udledningerne markant. I 2050 skal Danmark være et samfund med meget lave udledninger, og Klimarådet anbefaler, at Danmark i 2030 fastsætter et mål for andelen af den vedvarende energi på 55 pct. og derudover udarbejder nationale strategier for omstillingen i de enkelte sektorer. Samtidig bør en kommende energiaftale give klare anvisninger på den konkrete udbygning med vedvarende energi, og hvordan den sikres gennem fortsat støtte.

Udover en bred aftale om et mål på 55 pct. vedvarende energi i den samlede energiforsyning og nationale strategier for sektorer som fx transport, landbrug, bygninger og affald bør Energiaftalen indeholde fremtidssikrede støtteordninger til vedvarende energi, der formentlig har behov for støtte et godt stykke ind i næste årti. Danmark bør i perioden 2020-2030 øge udbygningstakten af vindmøller og solceller i forhold til den udbygning, vi har set siden 2000. Energiaftalen bør som minimum indeholde en plan for udbud af ny vedvarende energi frem til 2025.

I forbindelse med udbud bør landvind og solceller i udgangspunktet konkurrere mod hinanden. Derimod bør andre vedvarende energiteknologier som havvindmølleparker, biogas og biomasseværker støttes specifikt, hvis de vurderes at kunne yde et værdifuldt bidrag til omstillingen af energisystemet på længere sigt. I det nyligt vedtagne udbud af vind og sol for 2018 og 2019 udbetales støtten som et fast pristillæg for at tilskynde investorerne til at vælge løsninger, der kan levere el i de timer, hvor elprisen er høj. Omvendt har branchen ønsket en fast afregningspris, der vil reducere investorernes risiko og støttekrav. Klimarådet anbefaler en løsning, der tager det bedste fra begge modeller, så støtten til elproduktion baseret på vedvarende energiteknologier gives som et pristillæg, der årligt justeres efter udviklingen i den gennemsnitlige elpris. På den måde forsikres investorerne mod langsigtede udsving i elprisen og tilskyndes samtidig til at producere mere el på de tidspunkter af året, hvor elprisen er høj.

 

  • Analysen Fremtidens vedvarende energi – 5 centrale pointer om mål, udbygning og støtte i en kommende energiaftale samt tilhørende faktaark kan downloades i menuen.
  • I menuen kan også downloades tilhørende baggrundsnotater og figurpakke
  • Analysen gennemgås af Klimarådets formand Peter Birch Sørensen ved en præsentation tirsdag d. 12/12 2017 kl. 10.00. Se mere her