Kronik: Målet for den vedvarende energi bør skærpes i den kommende energiaftale

Debatindlæg
8. januar 2018

Formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen har skrevet kronik i Berlingske om kommende energiaftale. 

I det nye år tager Folketingets partier fat på forhandlingerne om en ny energiaftale, der skal pege frem mod 2030. Et bredt flertal i Folketinget står bag den nuværende energiaftale fra 2012, som har givet Danmark nye havvindmølleparker, solceller på de danske hustage og mere effektiv udnyttelse af energien. Men aftalen udløber i 2020, og det er derfor på tide at sætte kursen for det næste årti.

Den kommende energiaftale bliver afgørende for omstillingen af det danske energisystem. I 2050 skal Danmark ifølge klimaloven have en energiforsyning baseret på vedvarende energi. En gradvis udfasning af de fossile brændsler overalt i verden er nødvendig for at standse den globale opvarmning, der truer med at føre til uoverskuelige klimaforandringer.

Overalt på kloden står energiforbruget for hovedparten af de drivhusgasser, der ledes ud i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. I Danmark stammer ca. 70 pct. af vores udledninger fra energiforbruget.

Når vi skal gøre op med et energiforbrug baseret på afbrænding af fossile brændsler som kul og olie, kan vi komme et stykke ad vejen ved at udnytte energien mere effektivt.

En fornuftig energispareindsats, der f.eks. sikrer, at der energirenoveres, når vi alligevel skal renovere vore bygninger, er en vigtig del af energipolitikken.

Men i fremtiden vil vi stadig være afhængige af at kunne transportere os, varme bygninger op og bruge strøm i husholdninger og på arbejdspladser. Derfor vil et helt centralt element i den kommende energiaftale være at sikre rammerne for en stabil og ambitiøs udbygning med vedvarende energi. I en ny analyse giver Klimarådet en række anbefalinger om målsætninger og vilkår for vedvarende energi i en kommende energiaftale.


Målsætninger skal hjælpe os fremad

I 2050 skal hvert hjørne af samfundet have gennemgået en omstilling, der begrænser udledningen af drivhusgasser til et minimalt niveau.

Inden for energisektoren findes der allerede flere teknologier såsom vindmøller og solceller, der til en overkommelig pris kan reducere udledningerne. Danmark har i dag en stor andel af strøm fra vind og sol, men det er stadig en kæmpe opgave at omstille vores samlede energiforbrug til bl. a. transport, opvarmning og virksomhedernes produktionsprocesser til vedvarende energi.

Hvis vi skal nå i mål i 2050 på en effektiv og billig måde, kræver det en omstilling, der både tager højde for, at priserne på de grønne energiteknologier kan falde med tiden, men samtidig undgår at udskyde en uforholdsmæssig stor del af omstillingen med det resultat, at vi skal skrue omstillingstempoet urealistisk højt op efter 2030.

I Klimarådet har vi analyseret, hvor langt vi bør være med omstillingen i energisektoren i 2030. Vores analyse peger på, at en andel på 55 pct. vedvarende energi i det danske energiforbrug i 2030 er et fornuftigt pejlemærke.

Den nuværende regering har et mål om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030, men vores beregninger viser, at det kun vil medføre en begrænset samfundsøkonomisk meromkostning at hæve ambitionerne med fem procentpoint, og at disse investeringer samtidig vil gøre omstillingen i den efterfølgende periode nemmere.

Derfor anbefaler Klimarådet, at et bredt folketingsflertal i den kommende energiaftale bliver enige om at skærpe regeringens mål for den vedvarende energi.


Der skal fart på udbygningen

Danmark har allerede gjort en stor indsats for at omstille energiforsyning fra fossil til vedvarende energi.

Et iøjnefaldende eksempel på denne indsats er de mange solceller på hustagene og de mange vindmøller rundt omkring i landskabet og på havet. Men skal vi nå vores klimamål både for 2030 og 2050, er det vigtigt, at udbygningen med vindmøller og solceller ikke går i stå.

Faktisk viser Klimarådets analyse, at udbygningstempoet skal yderligere i vejret.

Det skyldes blandt andet, at mange af de vindmøller, der blev sat op for 20-25 år siden, snart når enden af deres levetid, og derfor skal pilles ned.

Det betyder, at den nye udbygning både skal erstatte de gamle vindmøller og sikre yderligere kapacitet til at producere vedvarende energi.

Udbygning i den størrelse, som vores klimamål kræver, kommer ikke af sig selv.

Derfor er det nødvendigt med offentlig støtte et stykke tid endnu. Godt nok bliver vindmøller og solceller hele tiden billigere, hvilket har fået nogle til at tale om, at vedvarende energi snart kan klare sig helt uden støtte, men Klimarådets beregninger viser, at vi højst sandsynligt ikke kan afvikle støtten i nær fremtid, hvis udbygningen skal op i det tempo, der er påkrævet.

En grund til dette er, at flere vindmøller og solceller presser prisen på strøm ned og udhuler producenternes indtægtsgrundlag.

En anden grund er, at det europæiske system for CO2-kvoter stadig ikke har formået at sætte en tilstrækkeligt høj pris på CO2, men hvis de europæiske politikere strammer systemet væsentligt op, vil behovet for støtte til vedvarende energi blive mindre.


Strategier for omstilling af sektorer

Den grønne omstilling handler ikke kun om, hvordan vi producerer energien, men også om, hvordan vi bruger den. Det gælder i transporten, i vores bygninger, i industrien og på andre anvendelsesområder.

Klimarådet anbefaler, at regeringen udarbejder særskilte strategier, som sætter retningen for den grønne omstilling for hvert enkelt område. Uden strategier risikerer vi, at omstillingen bliver ufokuseret og retningsløs, men sammen med et mål for den vedvarende energi vil strategierne sikre, at vi også får brugt energien rigtigt.

Ser vi f. eks. på transporten, står vi over for et teknologiskift fra biler, der kører på benzin og diesel, til biler drevet af el.

Danmark bør have en strategi for, hvordan myndighederne bedst muligt kan understøtte private virksomheder og den almindelige bilkøber i overgangen til elbiler.

En transportstrategi kunne indeholde pejlemærker for antallet af elbiler i f. eks. 2020, 2025 og 2030, fokus på hvordan elbiler kan tænkes ind i andre lovrammer som f. eks. planlov og bygningsreglement, og bud på hvordan Danmark bedst sikrer, at den nødvendige ladeinfrastruktur bliver bygget.

En sådan strategi skal være et levende dokument, der løbende tager højde for den seneste teknologiske udvikling. Men samtidig skal den være så tilpas stabil, at den garanterer et stabilt investeringsklima for de virksomheder, der investerer i den grønne omstilling af transporten.


Vigtigt med en bred aftale

Dansk energipolitik har gennem årene bygget på energiaftaler mellem en bred kreds af Folketingets partier. Den brede opbakning giver stabilitet i de investeringsrammer, som energibranchens aktører skal forholde sig til. Investeringerne i energisektoren er ofte meget langsigtede, og den brede politiske enighed er med til at mindske investeringsrisikoen. Dermed undgår vi som samfund at betale unødigt høje risikopræmier til investorerne.

Den seneste store energipolitiske aftale blev indgået i marts 2012 med opbakning fra en bred kreds af Folketingets partier, der talte Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Aftalen dækker perioden 2012-2020 og havde fokus på energieffektivisering og mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. I den kommende periode er der i mindst lige så høj grad brug for bred opbakning til en ambitiøs grøn omstilling, for klimaforandringerne er rykket tættere på.

Det er samtidig uhyre vigtigt med globale klimaaftaler som den, der blev aftalt i Paris for to år siden. For at Danmark sammen med andre lande kan leve op til aftalens mål, skal vi i alle dele af samfundet vænne os til at producere, lagre og bruge energi på nye måder. Derfor handler den kommende energiaftale i bund og grund om klimaet.

Kronikken blev bragt i Berlingske mandag d. 8. januar 2018